Roskilde Svømning søger A-holdstræner
Af: Jens Ellebæk
Da vores nuværende Cheftræner har valgt at søge nye udfordringer efter denne sæson søger vi trænere til at indgå i vores team af trænere, der for tiden består af 5 trænere.
Da vores nuværende Cheftræner har valgt at søge nye udfordringer efter denne sæson søger vi trænere til at indgå i vores team af trænere, der for tiden består af 5 trænere. Det primære ansvar forventes at blive for klubbens A-hold samt for land- og styrketræning, eventuelt fordelt mellem to trænere, hvor den ene har det overordnede ansvar for sæsonplanlægning med mere.
Roskilde Svømning er en velfungerende klub med 1200 medlemmer, med en konkurrenceafdeling med 60 svømmere fordelt på A, B og C-hold. Derudover består konkurrenceafdelingen af et boble/mastershold med ca. 25 svømmere. Klubbens konkurrenceafdeling er på nuværende tidspunkt på vej igennem et større generationsskifte, hvorfor der vil blive rig mulighed for at være med til at opbygge og præge Roskilde Svømnings fremtidige hold.
Roskilde Svømning er endvidere i gang med en større omstrukturering af svømmeskolen, som også forventes at få en positiv virkning på rekrutteringen af unge talenter til konkurrenceafdelingen.
I Roskilde Svømning lægger vi vægt på et godt socialt netværk mellem alle svømmere i konkurrenceafdelingen. Dette kommer blandt andet til udtryk ved månedlige fælles klubaftener for konkurrenceholdene, hvor klubbens trænere forventes at deltage. Generelt ønsker Roskilde Svømning en fælles kultur på tværs af konkurrenceafdelingen og ser derfor gerne klubbens trænere afløser på tværs af holdene, således at alle trænere kender alle svømmere og omvendt.
A-holdet har i øjeblikket 10,5 times vandtræning fordelt på 6 af ugens dage. Hertil kommer
4-5 timers dry-land per uge. Herudover, forventer vi, at der laves sæsonplanlægning, deltages i stævner, træningslejre, forældremøder, sociale arrangementer og andre relevante aktiviteter i klubben.
Vi tilbyder:
- En konkurrenceafdeling med stort potentiale
- Mulighed for at være med til at opbygge og præge fremtidens hold
- Et godt miljø med sparring fra dine trænerkollegaer, og mulighed for coaching
- En velfungerende klub
- God forældreopbakning
- Gode muligheder for videreuddannelse
- Løn efter kvalifikationer
Vi forventer:
- At du brænder for svømning
- At du har træner erfaring og relevant uddannelse
- At du er pligtopfyldende og positiv
- At du er i stand til at motivere og engagere svømmere uanset alder
- At du kan deltage i stævner både i week-ender og på hverdage
- At du kan deltage i 1-2 træningslejre ad en uges varighed per år.
Kunne du tænke dig at blive en del af Roskilde Svømnings trænerteam så lad os høre fra dig også selvom du måske ikke helt synes du er klar til at være A-holds træner. Så tager vi snak om, hvordan vi kan udnytte og udvikle dine talenter i vores trænerteam.
Yderligere oplysninger eller uddybende information kan fås hos Sportschef Niels Peter Skov Andersen på tlf 20784793.
Ansøgning samt CV sendes til:
Formand - Piet Grønlund Nielsen
E-mail: al@adslhome.dk
08.05.2008