Udskriv siden

Roskilde Svømning søger Babyinstruktør

Af: Jens Ellebæk

Roskilde Svømning søger babyinstruktør til næste sæson, der begynder den 1. september 2008 til d. 31. april 2009.

Roskilde Svømning er en veletableret svømmeklub i udvikling. Vi har ca. 1200 medlemmer og har base i Maglegårdsbadet og i Skt. Jørgens Badet samt babysvømning på Bernadottegården i varmtvandsbassin.

Babysvømningsinstruktør.
Vi har babysvømning lørdag og mandag og søger en instruktør, der er bekendt med babyer og god til pædagogik.
Er du glad og udadvendt og har evnen til at lære fra dig på en god måde, samt lyst til at være aktiv i et engageret team omkring babysvømning, så er det dig, vi mangler.
Vi kan tilbyde engagerede og hjælpsomme kolleger, samt en herlig flok babyer og deres forældre, som møder talstærkt op.
Det er ikke væsentligt, at du har teknikken til undervisningen, idet vi giver dig den oplæring og de kurser, løbende, som sætter dig i stand til at undervise babyer og deres forældre.

For stillingen er det en nødvendighed, at du tager livredder- eller bassinprøven. Vi hjælper dig gerne med optræningen eller giver dig et kursus i prøven. Det er også vigtigt, at du er præcis i dine mødetider og er fyldt 18 år.
Arbejdstid: Lørdag fra kl. 08.15 til kl. 12.45
Løn: efter kvalifikationer.

Såfremt du er interesseret i en af de ovenstående opgaver hos os, er du velkommen til at ringe eller maile til:

Helle Dueholm
Kongemarken 5
4000 Roskilde
tlf. 46369730
Email: helle.dueholm@post.cybercity.dk

Med venlig hilsen
Piet Grønlund Nielsen
Formand for Roskilde Svømning

30.04.2008

Sponsorer