Udskriv siden

Dagbog fra træningslejren i Ungarn

Af: Katrine og Agnes

Dagbog fra træningslejren i Ungarn skrevet af Katrine og Agnes.

Træningslejrdagbog

fra turen til Hódmezõvásárhely ( Ungarn) 30. marts- 6. april 2007

Skrevet af Katrine og Agnes
 

30. marts- 07
Klokken meget, meget, meget tidligt om morgenen mødtes vi alle i Kastrup Lufthavn- Friske og veludhvilede, eller...!?

Vi var V.I.P's og fik vores egen tjek-in-skranke og private vagter.

I sikkerhedskontrolen blev ikke én men hele tre forbrydere stoppet; Første forbryder var

Jais Tim Vidkjær- stoppet pga. et dørhåndtag i computertasken. Til sit forsvar havde Jais kun at sige ”Det var min mor, som ville drille mig”

Anden forbryder var Jose Cruz, denne gang var det en saks, der havde sneget sig ned i computertasken.

Tredje og sidste forbryder var Agnes Kielgast Ladelund, den søde kinesiske computerdame synes, at indholdet i håndbagagen så meget mistænksomt ud, dette viste sig dog blot at være en træningselastik- og NEJ, der var ikke gemt stoffer i den! 

Om bord på flyet kom vi dog, og her blev vi ”serviseret” af Dronning Margrethe (Ja, stewardessen lignede hende!) Hun havde ved et uheld solgt al vores morgenmad. Katrine blev meget ilter, men fik dog tilkæmpet sig selv 2/3 af en muffin da hun desvævre måtte dele med 5 andre uheldige svømmere (Vi andre fik vores mad)

Vi landede, efter en sulten flyvetur, i Ungarn- badekåbernes land. Vi kørte 2 ½ time med bus gennem smukke landskaber, og ankom langt om længe til vores hotel, som mest af alt lignede et russisk statsfængsel, og der gik ikke læge før Oliver, Jais og Alexander sigøjner-sikrede deres værelse. 

Det første træningspas var i vente, meen vi skulle lige gennem bruserne, som stank meget af æg, først. Inde i svømmehallen ventede et dejligt 50m bassin, og så var det ellers bare med at knokle der ud ad på Jose's kommando.

Efter det hårde pas slappede hele holdet af, i det store jacuzzi, uvidende om, hvad aftenens, middag ville bringe.

Vores faste restaurant ligger kun 2 min. gang fra hotellet, og det var dér vores næringsrige middag, i form af pomfritter, skulle indtages. Som prikken over i'et, fik vi intet mindre end en dejlig ostekage til dessert- til stor glæde og fryd for Lauge, som gladelig spiste hele to af slagsen.

Efter denne oplevelse, og vores første dag i Ungarn, gik vi alle i seng. 

31. marts- 07
Vækkeuret ringede allerede kl. 07.30 på værelse nr 15 (dette skyldes an aftale med træneren om daglig kaffevækning før morgenmaden) Jose tog hurtigt imod kaffen, og smækkede søvnigt døren i igen.

Morgenmaden serveres på hotellet i form af en lille buffet. Valgmulighederne hér er brød, müsli, yoghurt og chokolade- eller marmelade croissanter. 

Vi var alle meget opsatte på det første udendørs træningspas. Solen skinnede og humøret var højt , efter 1 ½ time i vandet fik de nye og de kommende a-holdssvømmere +Agnes, lov til at gå i det varme bassin- De gamle a-holdssvømmere skulle lige slagtes endnu en halv time, før også de kunne nyde det varme vand.

Kl. 12.00 var der frokost, og denne bestod af smagfuld grøntsagssuppe, til forret, og ris med grisepulimut til hovedret. Maden var denne gang en meget positiv overraskelse i forhold til gårsdagens mad. 

Efter maden nød alle det super gode vejr- et par stykker i den opvarmede, udendørs pool- og man hvilede sig, så man kunne blive frisk til eftermiddagens træningspas.

Kl. 16.45 stod vi alle på kanten og opvarmede til det 3. træningspas, som også var udendørs. Dette pas skulle vise sig at blive utrolig hårdt, hvilket resulterede i, at Jais og Oliver gik mega sukkerkolde. Dog overlevede alle og fik kæmpet sig restauranten og aftensmaden .

Aftensmaden bestod af farsbrød med æg, dog ikke lige så godt som Jais påstår hans mor laver det, til farsbrødet hørte der flødesovs med ærter- hvilket alle, af tvang, skulle spise op.

Desserten var en lækker salat, hvilket vi blev en del skuffede over, dog var det en større succes en gårsdagens ostekage! 

Derefter blev der hygget lidt på værelserne. Vi nævner i flæng dameblade, horoskoper og forskellige planeter ;)

Og så gik alle til ro. 

1. april- 07
APLRILSNAR!!!!

Vækkeuret ringede atter kl. 07.30 på værelse nr 1.(tidligere nr 15) Den daglige kaffevækning skulle overståes, og det gik da også godt.

Til morgenmad fik vi alle indtaget de sædvanlige croissanter, det tørre brød og lidt yoghurt, og så skulle dagens første træningspas gennemføres. Ttæningspasset indeholdt først og fremmest 6 omgange løb rundt om det lange bassin, og en masse max, så vi alle blev godt sultne. Efter en tur i den varme pool, tog vi til frokost. Frokosten bestod igen af suppe (surpeise, surprise) og friturestegt fiskefilet.

Eftermiddagen gik med at sove og slappe af, da det eneste, som havde åbent var den lokale tank, hvor der var pisse dyrt.

Aftenens træningspas var rimelig hårdt, og bestod af en syreserie i ben- AV! Fokus på træningen blev dog midlertidigt afbrudt, da en ualmindelig storbarmet, Ungarns kvinde kom gående iført en tætsidende, pornorød, polkaprikket og syntetisk t-shirt, til stor væmmelse for alle- ja, inkl. drengene ;)

Efter træning blev det varme vand atter nydt, og så var der aftensmad! Maden bestod af ris, kartofler og kød med sovs. Det var noget, som faldt i god jord hos alle, dog var der ingen dessert, øv. 

Efter aftensmaden var alle trætte, især Katrine og Agnes, som faldt i søvn kl. 21.00, med tysk tv tændt, åben dør og tændt lys.

Mens de sov ville Jose lave en lille aprilsnar med holdet. Han indkaldte til møde og gik så selv i bad. Da han derefter selv kom ned til ”mødet” sagde han blot; ”Aprilsnar”, og gik igen. HAHAHA.

Alexander og Oliver havde planlagt fest om aftenen, men alle sov, så det blev ikke til noget.

God nat!      

2. april-07
Vækkeuret ringede igen kl. 07.30 på værelse nr. 15, Jose skulle vækkes med morgenkaffe. Derefter gik hele holdet ned og spiste morgenmad (samme menu som de forrige dage)

Dagens første pas var indendørs og bød bla. På 200m broken og 4*200  1-4. 

Alle havde glædet sig til frokosten, men blev dybt skuffede da menuen stod på pasta med marmelade, rasp og flormelis. Der var en del skepis, men Jose satte et simpelt ultimatum: Spis op, eller svøm 10*200m fly (Piv) Hele holdet gik nu i gang med at sluge den specielle pastaret (det smagte virkelig dårligt!). Dette lykkedes for alle, på nær Henrik, som uden tøven  valgte at tage imod de 2000m butterfly.

Da frokosten var overstået, spredtes folk i forskellige retninger; nogle skulle en tur i den opvarmede pool, andre i byen eller bare tilbage til hotellet og slå mave.

Dagens andet træningspas var, ligesom det forgående, også indenfor, der er ikke synderligt meget at sige om passet, udover selvfølgelig at Henning stod for skud og skulle svømme sine 10*200 fly. Han lagde ud uden brok, men det var en rigtig hård serie, og Henning fik lov til at stoppe efter de første 5*200m.

Efter træning var svømmerne i det dejlige jacuzzi, inden aftensmaden. 

Til aftensmad fik vi, ja suppe, Jonas smugkiggede ud i køknet, og advarede alle om, at anden ret ikke var andet end salat, hvilket fik alle til at gå amok i suppen. Skuffelsen var stor, da vi alle med fyldte maver opdagede, at hovedretten bestod af dejlig, velsmagende ris med kødsovs, Jonas' salat viste sig at være kål (øv). Kålen var dog til stor fryd for Alexander, som sad ved bord med de fire piger Trine, Maria, Nina og Mie, hvis Alexander kunne spise pigernes kål, ville de til gengæld give ham et godnatkys. Resultatet var, at Alexander skovlede 5 portioner kål indendørs, og fik sine kys.

Alexander lukkede senere på aftenen kål-gasserne ud.

God nat. 

3. april-07
Vækkeuret ringede kl. 07.30, surprice. Jose blev vækket med kaffe og pap-müslibar. Vi gik alle ned og spiste morgenmad, da Jose pludselig havde en god nyhed; Morgenens træningspas var aflyst, og vi skulle på tur til byen, hvis navn vi stadig ikke kan udtale.

Efter en halv time i bus ankom vi til byen, og spredtes i små grupper. Byen i sig selv bød ikke på noget specielt, dog var der himmelsk is, i mindst 40 forskellige variater; Lige fra kiwi til kiks og rom-rosin. Et par timer og en is senere mødtes hele holdet til fællesspisning på restaurant, endelig og for første gang på turen, fik vi rigtig lækker mad. Der var frit valg på menu-kortet, hvor stort set ingen retter kostede over 50 kroner- 1500 forint.

Efter maden var der igen gang i isboden og lidt lynshopping.

Til slut tog vi alle bussen hjem, og havde lige et par timer inden aftenenes pas, om forløb uden problemer.

Denne aften var dog noget særligt, for maden på restauranten var denne gang ekseptionelt god, som forret var der suppe (igen, ja) Det var hovedretten, som skulle overraske os alle; Flødekartoffelværk m. bacon. For en gangs skyld spiste alle op.

Efter maden var der, for en kort tid, fællessovning på værelse, inden alle gik til køjs.
 

4 april – 07
vækkeuret ringede kl. 07.30, for Jose skulle vækkes med morgenkaffe (og denne gang også en banan). Alle mødtes ved morgenmaden kl. 8.00, og derefter gik turen til bassinet udenfor. 

Det var et fint pas, dog opstod der en lille misforståelse med programmet, og Jose valgte til sidst, meget pædagogisk og illustrativt, at skrive den ”indviklede” serie på papir så alle kunne være med.

Efter passet gik turen til vores lille, og meget hyggelige restaurant. Her lagde vi ud med en lækker porresuppe, dækket af ost og derefter fik vi pasta med sovs. Hele måltidet forløb uden større problemer.

Efter frokost var der møde om DHM på hotellet. Jose forelagde holdopstillingen, hvorefter folk gik hver til sit.

Aftenens træningspas var indendørs, og indeholdte en del max. Til slut nød holdet en tur i den dejlige jacuzzi, inden vi drog ned til aftensmaden. Dette måltid bestod af ris og korteletter med den lækreste champignonsovs. Denne virkelige lækre ret blev efterfuldt af en dejlig dessert, af ukendt indhold med flødeskum. MUMS. 

Tilbage på hotellet gik folk til køjs, på nær et par stykker (Jonas, Rasmus, Lauge og Agnes) som sammen med Jose så film i den lille hjemmelavede biograf, udenfor værelserne.

Først kl. 00.30. stoppede filmen ”Constantine”, og alle blev smidt i seng.

Den sidste hele dag er i vente, og den skal nydes i fulde drag. :)

5 april – 07
Vækkeret ringede for sidste gang kl. 07.30 på værelse nr. 1, den sidste kaffevækning skulle overståes, og i denne anledning fik Jose en lille påskekylling af chokolade med.

Ved morgenmaden havde alle åbenbart tænkt den samme tanke; stå tidligt op, så man kunne nå at få sig en chokoladecroissant. Dette endte dog lidt i kaos.

Efter morgenmaden skulle det sidste udendørs træningspas overståes. Vejrguderne var dog ikke helt med os, da det blæste utroligt meget, så alle frøs. Vi endte også alle i det opvarmede bassin, den sidste halve time, fordi det blev for koldt. Men det var der nu ingen der protesterede over :) 

Efter morgenpasset var der frokost, som bestod af suppe og derefter nærringsrige pomfritter. Men alle fik spist op. Derefter hvilede man sig, nogle sov, og andre hyggede sig i den opvarmede pool. Mange fik også pakket sine ting sammen.

Pludselig kaldte Jose alle ud på gangen. Jonas kom med en kniv og gaffel, og på gulvet stod et glas med sild og en gammel ost. Som Henning, Rasmus, Lauge og Jonas havde fundet på deres værelse. Jose bad de skyldige træde frem, efter lidt tøven trådte Oliver frem, efterfuldt af Alexander og Jais til sidst.

Det viste sig at de tre drenge havde købt den mildest talt stinkende blåskimmel ost, og en ligeså ulækker sild i det lokale supermarked, og havde placeret det under drengenes senge. Det var nu pay back time.

Jose beordrede drengene til at smage på retterne. Enten silden eller osten. Efter en masse grimasser og sure opstød fik drengene smagt på deres ost. Det havde de ikke regnet med. Jose valgte derefter at spise resten af osten selv uden tøven. 

Aftenpasset var blevet rykket fra kl 17.00 til kl 18.30 pga. en vandpolokamp. Det sidste træningspas i Ungarn blev uheldigvis IKKE på langbane. ØV.

Efter nogle misforståelser fik Jose tilkæmpet sig et par baner, men de var dig kun 25m lange. Meget uheldigt.

Efter den sidste træning var der så den sidste aftensmad. Forretten var supper og hovedretten var nærmest svensk pølseret. Efter maden evaluerede Jose, kort, træningslejren. Meget ros til de nye og kommende a-holds svømmere. Alle synes at det har været en fed tur!

Efter evalueringen pakkede alle færdigt og gik i seng.
 

6 april – 07
Denne gang ringede vækkeuret allerede kl. 03.40, der var inden morgenkaffevækning, for i dag (nat) var afrejse dag. Alle havde pakket og var klar nede i receptionen kl. 04.00, alt for tidligt! 

Kl.04.15 blev bussen læsset, og vi kørte mod lufthavnen og fik også her vores morgenmad. Busturen varede ca. 2½ time. Mange valgte at sove, da det stadig var meget tidligt om morgenen, andre sad blot og snakkede lidt.

Vi ankom til lufthavnen kl. 06.45 og måtte vente i tre kvarter på at kunne tjekke ind. Endelig kom vi igennem sikkerhedskontrollen, uden de store problemer, dog havde Alex en flaske vand i sin taske. Efter 1½ times shopping og spisning i lufthavnen, tog vi med bussen til flyet og netop nu lander vi! 

Tak for en super fed tur!

Katrine og Agnes.

30.04.2007

Sponsorer