3 nye klubrekorder og 15 medaljer ved Danske Bank Cup i Greve
Af: Jens Ellebæk
Ved Danske Bank Cup i Greve 2010 blev der sat 3 nye klubrekorder og hentet 15 medaler
Første invitations stævne under Roskilde Svømnings nye cheftræner blev svømmet i weekenden d. 9-10 oktober 2010. Et stævne der bød på rigtig mange flotte resultater. Hele 15 medaler (1 guld, 4 sølv og 10 bronze medaljer) havde svømmerne med hjem. Derudover blev sat et hav af personlige rekorder og også 3 nye klubrekorder
Nanna Johansen fortsætter stimen og satte ny klubrekord i 1500 fri svømning for både årgang, junior og senior.
Nanna svømmede de 1500m i tiden 19.28.76, en tid der er over 35 sekunder hurtigere end Maria Jørgensens tidligere rekord, der lød på 20.03.93. Marias rekord har stået siden 26. september 2004. Ud over rekorden gav Nannas tid en guldmedalje i løbet.
Nanna stod for endnu en rekord, nemlig 100m ryg for årgangssvømmere.
Her forbedrede Nanna sin egen tidligere rekord fra 1.14.33 til 1.14.11.
Endelig fik Lauge Bruun en rigtig flot start på sæsonen. Lauge svømmede 200m fri i tiden 1.59.27, en tid der er over et sekund hurtigere end den tidligere junior klubrekord på distancen. Den tidligere rekord var sat af Jens Ellebæk tilbage i april 2000 og lød på 2.00.31. Lauge har tidligere været tæt på at slå denne rekord, og havde en tidligere personlig rekord på 2.00.33.
Stort tillykke til Nanna og Lauge med de nye rekorder, og tillykke til alle medaljetagere og svømmere med de flotte resultater.
Se de opdaterede klubrekorder på følgende side
12.10.2010