24 medaljer til Roskilde svømning ved Kronborg Open
Af: Morten Lyebalk
Sidste weekend – weekenden 8.-9.maj – gav en fornem høst til Roskilde Svømning i forbindelse med svømmestævnet Kronborg Open
Fire guldmedaljer, otte sølvmedaljer og hele 12 bronzemedaljer blev udbyttet for den 30 mand store Roskilde-trup, der var troppet op i Helsingør. Til start stillede svømmere fra såvel Roskilde Svømnings A-, B- og C-hold.
Guldmedaljer fik Lauge Bruun i aldersgruppen for de 17-18-årige i 200 meter rygcrawl, da han tilbagelagde distancen på 2.28,24 minutter. 400 meter medley for de 15-16-årige gav guld til Yannick Rasmussen i tiden 5.11,04 minutter, mens Morten Børre Petersen fik en førsteplads i 200 meter crawl for de 13-14-årige i 2.11,28 minutter. Sidste Roskilde-guld opnåede Phillip Riis for de 12-årige og yngre i 50 meter brystsvømning (45,27 sekunder). Blandt de otte gange sølv til Roskilde Svømning var det især Nanna Johansens 200 meter rygcrawl for de 13-14-årige, der imponerede, i det det unge håb formåede at opnå kravtid til de danske årgangsmesterskaber med tiden 2.35,00 minutter. Nanna Johansen opnåede desuden også en sølvmedalje i 400 meter fri (4.58,55 minutter). Øvrige sølvmedaljer blev opnået af: Morten Børre i 100 meter rygcrawl (1.09,88 minut) og i 200 meter medley (2.34,57 minutter), Jens Thomas Thulstrup (aldersgruppen 13-14 år) i 200 meter butterfly (2.56,84 minutter), Lauge Bruun i 200 meter medley i tiden 2.23,98 minutter, Christian Halby (15-16-årige) opnåede sølvmedaljen via 400 meter medley i tiden 5.14,53 minutter mens Johan Jørgensen i den to år ældre årgang opnåede andenpladsen i 200 meter fri i tiden 2.09,27 minutter.
Bronze-vindere for Roskilde Svømning var:
Mads Albæk Sørensen (17-18-årige) i 200 meter rygcrawl i 2.35,49 minutter og i 200 meter crawl i 2.19,58 minutter.
Morten Voigt Larsen (15-16-årige) i 400 meter crawl i 4.33,66 minutter.
Catharina Skov Andersen (13-14-årige) i 200 meter butterfly i 2.56,61 minutter.
Lauge Bruun hentede bronzemedaljer i henholdsvis 200 butterfly (2.26,66 minutter) og i 400 meter medley (5.02,87 minutter).
Yannick Rasmussen opnåede ligeledes to bronzemedaljer – i 200 meter butterfly og i 200 meter rygcrawl (2.33,90 minutter og 2.25,55 minutter).
Nanna Johansen fik bronze i 100 meter rygcrawl for damer i 1.14,33 minut, mens Johan Jørgensen fik en tredjeplads i 200 meter medley i 2,29,77 minutter.
Endelig opnåede to Roskilde-holdkapper – i henholdsvis 4 x 50 meter fri for herrer (1.46,21 minut) samt 4 x 100 meter fri for herrer (3.54,86 minutter).
Alt i alt blev der sat mange personlige rekorder af Roskilde-svømmerne på distancer, hvilket lover godt for fremtiden, ifølge cheftræner Örn Arnason.
16.05.2010