Udskriv siden

DUKA SVØM

Roskilde Svømning har efter tre års pause valgt at genoptage afviklingen af DUKA-svømmestævne. Det er et stævne for klubsvømmere uden bronzenål og for ikke klubsvømmere født i 1995 og yngre.

Landsforeningen DUKA – svøm arrangerer hvert år et landsdækkende svømmearrangement, hvor alle interesserede børn får mulighed for at være med til et rigtigt svømmestævne med (meget overbærende) dommere og tidtagere.

Alle deltagerne får efter svømningen et diplom, hvor den opnåede tid er noteret og derudover kvalificerer nr. 1, 2 og 3 i hvert løb sig til kredsfinalen. Endelig går nr. 1 fra kredsfinalen videre til en landsfinale.

Roskilde Svømning holder lokalstævne i Maglegårdsbadet lørdag den 7. februar 2009. Adgang til hallen er kl. 13.30. Vi forventer at stævnet slutter senest kl. 18.00 – afhængigt af deltagerantallet.

På denne side kan du finde oplysninger om stævnet, invitationer samt tilmelde dig stævnet.

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at ringe til vores svømmeskoleleder, Jens Winter, på 20154448. Det er også Jens, som står for telefonsupporten til børn og voksne, som ønsker at tilmelde sig.

Vi glæder os til at se dig.

DUKA SVØM 2009
Sponsorer