Overfyldte svømmebaner. Manglende klubfaciliteter. Og ventelister. Det er nogle af problemerne, som svømmeklubberne Roskilde Svømmeklub, Neptun Svømmeklub og Roskilde Svømning længe har haft tæt inde på livet, som en konsekvens af kommunens mangel på svømmehaller og den lokalpolitiske nedprioritering af svømmesporten gennem flere år.